Nyheder

Leonora Christina Skov vinder Litteratursidens jubilæumspris

100.000 læsere kan ikke tage fejl! Læserne var vilde med “Den, der lever stille”, og det gav hende De Gyldne Laurbær i 2019, og nu har læserne af Litteratursiden.dk netop kåret hendes bog til den bedste danske roman i de sidste 20 år. Prisen blev uddelt på dette års udgave af Bogforum. Se og hør Leonora Christina Skov fortælle om bogens tilblivelse og betydning for hendes forfatterskab i videoen nedenfor.

Video2net laver videoer om terapi til ofre for seksuelle overgreb

Vi brænder for at producere videoer til NGO´er ! Derfor var det også et scoop for Video2net, da “Kvisten”, som tilbyder gratis psykoterapeutisk behandling af voksne med senfølger efter seksuelle overgreb som barn og ung, valgte os til at producere 8 nye videoer. Her kan du se den første af de 8 videoer, som Kvisten løbende lancerer frem til nytår.

Grønland i litteraturen

“Grønland i litteraturen” er Video2nets seneste produktion til Litteratursiden.dk, og her kan du bl.a. høre forfatteren Iben Mondrup fortælle om sin opvækst i Grønland og om, hvordan hun ser på den måde Danmark i årtier har handlet i forhold til den grønlandske befolkning.

Få styr på de nye mobilvideoapps

Du og din virksomhed er sikkert allerede godt igang med mobilvideo. Men har I check på de nye apps- og tekniske løsninger, som kan gøre din mobilvideo nemmere at producere og mere skarp at se på?
På blot 3 timer vil undertegnede og Palle Rix optage og redigere en mobilvideo v.h.a. en vifte af nye apps, som kan effektivisere dit arbejde med mobilvideo.

Vi vil bl. a. demonstrere følgende:

  • Statements v.h.a. teleprompter app, – læs dit manus op fra mobilen, imens du optager videoen
  • Interviews og lydoptagelse med trådløse mikrofoner fra bl.a. Saramonic  & Røde mikrofoner 
  • Videooptagelse og redigering i cinematic mode, hvis man har en spritny iPhone 13
  • Gennemsyn og forredigering via Frame IO – et suverænt værktøj til online samarbejde!
  • Demonstration af hurtig og effektiv tekstning v.h.a. HappyScribe , som sparer masser af tid.
  • Redigering i “Ipad app of the year”: Lumafusion, – state of the art på redigeringsfronten

Kurset afvikles første gang i marts måned i Aarhus i samarbejde med Dansk Journalistforbund.
Hvis du og din virksomhed ønsker det afholdt hos jer, så kontakt os for et tilbud.
Video2nets standardkursus – “Mobilhistorier – lige ved hånden”, som i år kan fejre 10-års jubilæum, er naturligvis fortsat et tilbud vi afvikler på bestilling. Kontakt os for et skræddersyet tilbud

Nye videoer til Litteratursiden

Video2net fortsætter samarbejdet med Litteratursiden.dk i 2022. De første to forfatterinterviews med Christina Englund og Charlotte Wetize kan du allerede nu se på Litteratursiden.dk

Næste produktion bliver med Thomas Korsgaard, som fortæller om sin anmelderroste roman “Man skulle nok have været der”, som er nomineret til DR Romanprisen 2022. I marts følger vi op med et portræt af Josefine Klougart, som fortæller om sin roman “Alt dette kunne du få”. Vi ser frem til et nyt spændende samarbejde med Litteratursiden og mange nye danske forfattere.

Video2net knækker (også) cancer!

I juli måned fik jeg konstateret halskræft, og øjeblikkeligt henvist til en kræftpakke. Skæbnens ironi, eftersom videoindslag med alvorligt syge: ALS-patienter, hjerneskadede og kræftpatienter i årevis har været et af Video2nets varemærker.

Jeg besluttede derfor at tage min “egen medicin” og løbende filme mit behandlingsforløb med min mobil. Så mit bidrag til Knæk Cancer er denne blog med min sygdomshistorie og gode råd og anbefalinger til andre, som måtte blive ramt af denne kræftform.

Se bloggen her
Henrik Fink Isaksen

Fra Filmby til hjemmekontor

Efter 6 år i Filmby Aarhus er Video2net flyttet hjem i privaten på Fortebakken 3 i Risskov. Virksomhedens ydelser er dog uforandrede: Kurser i mobilvideo, videoklip til SoMe, og gode tips og tricks til dig, som sværger til mobilvideo. Vidste du f.eks. at redigerings´appen Kinemaster nu har gjort det nemt at dele projekter fra bruger til bruger? Nu kan du dele dine filer eller uredigerede videoprojekter i Kinemaster med dine kollegaer, og det er smart!

Testimonial video produceret på iPhone 12

Video2nets seneste produktion er en testimonial video med Poul Munk A/S til KLC Erhverv. Videoen blev optaget på en iPhone 12 m. trådløs Saramonic mikrofon, og færdigredigeret i Final Cut Pro .

I næste uge producerer Video2net endnu et forfatterportræt til Litteratursiden.dk. Denne gang tager vi til Vestjylland for at interviewe forfatteren Stine Pilgaard om hendes humoristiske og tankevækkende roman “Meter i sekundet”, som er indstillet til DR-romanprisen 2021.

Vi glæder os!

Lær mobilvideo - online!

Video2net sætter i 2021 turbo på de virtuelle mobilvideokurser. I samarbejde med Mediernes Efteruddannelse tilbyder vi nu et 2 dages online mobilvideokursus, så arbejdsdagen på hjemmekontoret kan suppleres med tilegnelsen af nye kompetencer via skærmen. Samtidig indleder vi et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, som har engageret Video2net til 3 online kurser for organisationens frivillige medarbejdere i Myanmar og Bangladesh. En kæmpe udfordring, som vi ser frem til at kunne løse online fra Aarhus.

Har du eller din organisation også brug for at opgradere jeres mobilvideo kompetencer online? Så kontakt os for en snak om, hvordan vi kan skrue et godt forløb sammen til jer.

Litteratursiden fornyer sin aftale med Video2net

Siden 2019 har Video2net produceret en stribe forfatterportrætter til litteratursiden.dk. Det arbejde fortsætter i 2021, hvor der er planlagt endnu 10 portrætter af forfattere, som er indstillet til DR Romanprisen 2021. Bl.a. Malene Ravn, der har fået gode anmeldelser af sin roman “Hvor lyset er”, som tager udgangspunkt i den danske kunstner Carl Fischers liv.

Mens vi venter på vaccinen .… underviser vi virtuelt!

Video2nets første virtuelle mobilvideokursus gik i luften mandag d. 5. oktober, da 14 medarbejdere fra Københavns Kommune gik online for at lære at producere mobilvideo.

Kurset var det første af to kursusdage, hvor medarbejderne modtager online instruktion i Microsoft Teams med undervisning i optagelse og redigering i redigeringsapp´en Kinemaster.

Mandag d. 19. oktober mødes instruktører og kursister igen online for at lægge sidste hånd på kursisternes videoproduktioner.

Kontakt os for mere info om vores nye virtuelle kursustilbud!

Testimonial til PW Staal A/S 

Video2nets seneste videoproduktion er to korte testimonials til PW Staal A/S, som oplever stor succes med deres altaner.

Coronaen har for alvor skærpet danskernes interesse for at komme ud i det fri, og en altan er det, mange drømmer om.

Video2nets kurser starter op igen

Vi er klar med nye kurser og lægger ud med en god nyhed: Mobiloptagelser med 2 trådløse mikrofoner kræver som regel et stort setup. Men med et Saramonic Blink 500 mikrofonsæt er det nemt og ligetil. Sæt modtageren i din smartphone og sæt de 2 trådløse mikrofoner på dine 2 interviewpersoner, – så får du begge interviewlyde med på din mobilvideo.

Saramonics system fungerer til såvel iOS som Android mobiler og kan bl.a. købes hos Dansk A/V teknik.

Du kan også teste udstyret på et af Video2nets kurser, som nu kører igen.
Se kurser her.

Video2net producerer videoer om bæredygtighed til Aarhus Vand

Alle taler om bæredygtighed, men Aarhus Vand gør noget ved det!

I landsbyen Nye bygger de et spritnyt renseværk, som sikrer at regnvand i fremtiden kan genbruges til toiletskyl og tøjvask, og der derved spares på vandet.

Video2net har produceret 5 små SoMe videoer til Aarhus Vand, som fortæller den gode historie om Nye, som bliver Danmarks første by, hvor alle beboere er fælles om at genbruge renset regnvand.

Film med 2 kameraer samtidigt

Doubletake er den sidste nye app til kreativ mobilvideo. Folkene bag Filmic Pro har udviklet en gratis app, så du nu kan lave en flerkameraproduktion med din iPhone 10 – eller 11 Pro, som har 3 kameraer.  F.eks. widescreen og selfie på samme tid.

Video2net producerer videoer om Digital Litteratur

Sms-novellerne har for længst fået et fast publikum – ikke mindst i Japan. I Danmark er den såkaldte digitale litteratur, som udvikles og understøttes  af lyd, grafik og video i vækst.

Simon Teis Hansen og Thomas Seest repræsenterer 2 af de unge danske kunstnere, som er  gået den vej. Se mere om Simon Teis Hansens værk i videoen nedenfor, eller på Litteratursiden.dk, hvor Video2net netop har portrætteret dem.

Forfatterportræt med Lotte Kirkeby

Video2nets seneste video er endnu et forfatterportræt til Litteratursiden.dk.
Se videoen med Lotte Kirkeby, som er indstillet til DRs romanpris 2020 for sin seneste roman “De nærmeste”.
I 2020 fortsætter vi samarbejdet med Litteratursiden og de første 2 produktioner bliver om digital litteratur.

Mød VIDEO2NET på KL´s Kommuniationsdøgn

VIDEO2NET er med når KL´s populære kommunikationsdøgn afholdes for 300 kommunikatører i Aarhus d. 7. + 8. november. Her kan du  møde redigeringsekspert Palle Rix og undertegnede og se og høre mere om de sidste nye trends og tekniske løsninger indenfor videoproduktion. Kontakt os evt. på forhånd på mobil 40923933 for en aftale.

Video2net producerer brandvideo

Se Video2nets seneste videoproduktion lavet til IMBOX Shoecare.

Næste produktion bliver to videoer for Aarhus Vand, som i 2020 skal bygge et revolutionerende anlæg til bæredygtigt genbrug af regnvand til 500 husstande i bydelen Nye udenfor Aarhus.

Video2net tilbyder nu kurser i Adobe RUSH

Video2net tilbyder nu kurser i Adobe RUSH

Adobe RUSH er en mindre revolution på markedet for mobile redigeringsapps. Med RUSH kan du nemlig frit vælge, på hvilken enhed du vil redigere dine mobiloptagelser – uanset om du bruger iPhone / iPad / Android – eller måske ønsker at fortsætte din redigering i RUSH på PC eller Mac.
Læse mere om RUSH her.

Erhvervshus Nord var den første virksomhed, som valgte at gennemføre et RUSH kursus, og kommunikationsansvarlig Pernille Urth er ikke i tvivl om, at hun fremover vil redigere alle sine mobilvideoer i RUSH, da hun allerede abonnerer på Adobe pakken.

Kontakt os hvis du også ønsker et kursus i RUSH og se Video2nets efterårskurser her.

Video2net producerer forfatterportrætter

Video2net producerer forfatterportrætter

Video2net har netop indgået en aftale med Litteratursiden om produktion af 10 korte forfatterportrætter. Første portræt handler om Karen Fastrup og hendes arbejde med succesromanen Hungerhjerte. Det blev optaget  på den spritnye litteraturcafe BRØG i København d. 12. juni.

Indslaget kan ses på www.litteratursiden.dk primo august.

Nyt steadycam til smartphone

Osmo Pocket er sidste skud på stammen, hvis du har brug for at supplere dine mobiloptagelser med steadycambilleder i HD eller 4K kvalitet. Osmo Pocket kan kobles sammen med din smartphone og du kan have kameraet i lommen. Og du har altid et professionelt kamera 2 ved hånden, hvis du får brug for en alternativ kameravinkel til dit interview, eller en suveræn og glidende gå- eller køretur. Osmo Pocket er en nyskabelse, som virkelig er sine penge værd!

Ny folder fra Video2net

Video2net har opdateret folderen ”Miniguide til mobilvideo”. 2019 udgaven er nu på gaden, og her kan se og høre mere om trådløse mikrofoner, telepromptere samt nye video- og redigeringsapps til mobilvideo.

Se eller download folderen som interaktiv PDF her

Julehilsen

Årets julehilsen fra Video2net er et tip om, at du også kan downloade telepromptere til din smartphone.

Video2net tester Adobe RUSH CC

Langt om længe har Adobe lanceret sin nye mobile videoredigeringsapp RUSH.

Spørgsmålet er, om den er ventetiden og pengene værd. Det har vi testet for dig.

Se testen her

Video2net producerer reklamespot

I efteråret 2018 tog Video2net fat på en ny genre. Anledningen var en henvendelse fra IMBOX Shoecare A/S, som havde brug for en kort videospot til deres internationale markedsføring.

Idé og manus: Rikke Teislev, IMBOX

Produktionsledelse og research: Henrik Fink Isaksen

Kamera og lyd: Thomas Sinkbæk

Nye mikrofoner til mobilvideo

I oktober måned er der premiere på 2 nye mikrofoner til mobilvideo. Sennheizer lancerer nyskabelsen Memory Mic, – en trådløs mikrofon til videooptagelser med din smartphone, som du kan aktivere via en app. En smart og nem måde at slippe for ledninger under din produktion.

Se mere her:
https://da-dk.sennheiser.com/memory-mic

Der er også nyt fra RØDE, som nu er klar med afløseren til SC5 adapteren, som giver dig mulighed for at optage med 2 mikrofoner. Med SC6-L kan du nu tilslutte 2 Røde knaphulsmikrofoner via dit lightningstik på din iPhone / iPad, Altså det stik, som du i forvejen bruger til dit headset eller til opladning.

Se mere her: http://www.rode.com/microphones/sc6-lik

Video2net producerer film om læringsspil

CareByFood hedder et nyt brætspil, der sætter fokus på underernæring, som er et overset problem blandt syge og ældre småtspisende i Danmark. Med CareByFood kan ansatte på plejehjem og hospitaler nu spille sig til større indsigt i rigtig ernæring til denne målgruppe.

Video2net har produceret 3 videofilm om CareByFood. En introfilm om udviklingen af spillet, en tutorialfilm og en testimonial, hvor du kan høre, hvad de første brugere synes om spillet. Se alle tre film på www.carebyfood.dk, hvor du også kan købe det.

Se film her

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her på siden, så vil du modtage nyhederne direkte på din e-mail.

  • Du vil modtage nyhedsbreve, når vi har noget relevant indhold til dig
  • Du vil få tips og tricks om mobilvideo, nye kurser og videoproduktioner
  • Vi videregiver aldrig dine kontaktinformationer til andre
  • Du kan til enhver tid afmelde dig igen direkte i nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrevet

Menu